Denne siden er godkjent
Men da lyder en Røst
Fra den blomstrende Kyst
Og til Lilien den naaer over Voven:
‘Stakkels Blomst! Ak hvordan
Er dit Liv? — Fra dit Vand
Aldrig komme du kan
Og dig fryde her inde i Skoven!’
‘Aldrig Fred, aldrig Ro
I din brusende Bo,
Blot en Bold for den legende Bølge!
Snart den knækker dit Mod,
Den oprykker din Rod, —
Ingen ved, hvor du stod,
Paa din Død vil Forglemmelse følge!’
‘Daare!’ da brød den ud,
‘Nei! jeg takker min Gud
At jeg ei staar derinde blandt Løvet;
Fik jeg ikke min Sø,
O! da maatte jeg dø
Lig en sørgende Mø,
Som sin Elskede ser sig berøvet.’
