Denne siden er godkjent
‘O! Fader! kort mit Endeligt Du gjøre.
Lad saa mig komme til Din Salighed,
O! ja jeg ved, at Du mig vil bønhøre,
Og Trøst Du sende vil til Moder ned!’
Saa bad han taust og kasted Violinen
Og lukked Øiet foldende sin Haand,
Frem fare Ulvene med hæse Hvinen,
Nu fængsled ei dem mere noget Baand,
De styrte frem og i et Nu ham dræbe.
Dog let og smertefri han fik sin Død,
Thi ei et Skrig, ei Suk kom fra hans Læbe,
Mens Hjerteblodet farved Sneen rød.
