Denne siden er godkjent
Hun gjemmer sit Blik ved dets bankende Barm,
Hun taaler ei længer at skue,
Hvor Døden vinker med Knokkelarm,
Og streng imod Barnet mon true. —
‘O frels det, frels det! Du Herre Christ!’
Hun beder med foldede Hænder, — —
Det er saa mørkt og saa tyst og trist,
Med Gru hun sit Ansigt bortvender.
Men Jesus hører dog Bønnen brat:
Snart Søvnens Engel inddysser
Det Blik, der vaaged saa mangen Nat,
Og Drømmen dets Sorg bortkysser.
Mildt slumrer hun støttet mod Vuggens Kant,
Men medens hun roligt hviler,
Det syge Barn og sin Hvile fandt:
I Døden det endnu smiler.
Da ser hun i Drømme et deiligt Syn.
Hun skuer den aabne Himmel.
Omgivet af Straaler som funklende Lyn
Staar Jesus blandt Englenes Vrimmel,
