Al god gammel Orden er sat paa Hovedet. De unge Piger har mistet alle Ærbarbeds- og Anstændigheds-Instinkter. Toseri og løse Manerer florerer. Alle Folk gaar paa Kaféer, og Hjemmene lægges øde. Alt, hvad der heder Pietet, Uskyld, Trofasthed, Renhed, kort sagt: Hjertets Adel, er omtrent helt forsvunden. I dens Sted har en skamløs, sportsmæssig. saakaldt Frisindethed eller Fremskredenhed som en smitsom Syge befængt den ganske By. Alt ansees for tilladt. Det gjælder blot at gjøre Lykke, at slaa sig frem. Det Maal helliger ethvert Offer. For at naa det bringer man villig tiltorvs ikke blot slige forældede Ting som Dannelse, Finfølelse, Skjønhedssans, men ogsaa de Egenskaber, som skulde synes de for enhver Sjæl umisteligste, de ligefrem livsopholdende: Selvagtelse, simpel borgerlig Ærlighed og Sandfærdighed osv. Kort og godt, den hele Stad er i Bund og Grund demoraliseret, og Folk driver om uden Moral og Overbevisning i hver flygtig opblussende Stemnings Vold.
Al denne Elendighed har ét Ophav: Bladet Gazetten og den Slyngel af en Redaktør, som udgiver det: Alexander Lynge. Ved sin politiske Uvederheftighed — det skifter Standpunkt, hver Gang det har Trang til nye Abonnenter —, ved sit frække Reklamevæsen, ved sin omtrent udelukkende Beskjæftigeise
