Hamsun viser sig her i Besiddelse af en Fantasi, der kunde brødfode ti Symbolister. Romanen i Bogen derimod er grov og udvendig. Den bestaar af alle hans fortvilede Forsøg paa at vække Frk. Kiellands slumrende Kjærlighed. Saa af hans tragi-komiske Beilen til Martha Gude, en sortøiet, hvidhaaret firtiaarig Pige, der lever i ensom Fattigdom og er sky og ydmyg som en af Dostojefskijs «Forladte og Undertrykte». Og endelig af hans Samtaler med «Minutten», en stakkels halvfjollet Krøbling, som han driver psykologiske Experimenter med. Vi aander lettet, naar vi er kommen over denne Roman om hans Liv i den lille Kystflække.
. . . Han føler sig som en slagen Mand, som ureddelig fortabt, da endog Martha Gude forsmaar ham. Nu har han blot sit Giftglas at stole paa. Det bliver «lidt Krampe, lidt bedsk Komik i Fjæset, to tre Gisp»; men saa er det ogsaa forbi. Dog, da han staar ligeoverfor den store Afgjørelse, vaagner pludsdilg alle de fortvilede Tanker, der altid ligger paa Lur efter hans Sjælefred. Grædefærdig og tænderskjærende af Smerte og Raseri samler han endnu en Gang sit brudte Sinds Kræfter til en Anklage mod Tilværelsen. Han bøier sig for alle de Livets Magter, som har gjort det af med ham, og han forbander dem hedt og inderlig. Det gaar ud over den hele Verden . . . Dagny Kielland, «
