et Fabeldyr, der havde kastet sig flad paa Bugen og strakt Arme og Horn og Føletraade ud i alle Retninger.» Vor Helt har ingen Opgaver i Tilværelsen — uden den at spille sit Livs Komedie tilende; ingen Herre har ham i sin Tjeneste, ingen Baand eller Pligter trykker ham. For saavidt muligt at være sikret mod alle Skjæbnens Omskiftelser bærer han et lidet Glas Blaasyre i Vestelommen. Han beslutter at slaa sig ned i denne mærkelige By, — og det lykkes ham omsider trods megen Distraktion og Upraktiskhed at komme iland.
Han er Kvæn, er under Middelhøide og har «et brunt Ansigt med et underlig mørkt Blik og en fin kvindeagtig Mund». Han har fartet adskilligt om i Verden. Sidst kommer han fra Helsingfors.
Denne Mand er ikke før kommen indetifor Hotellets Døre, før han begynder at forbause sine Omgivelser. Han vil ikke sige, hvem han er; vandrer paa sin Fod til Nabobyen og sender derfra Telegrammer til sig selv om Salg af en Landeiendom til 62 000 Kroner; hilser dybt paa en af Byens Damer; slutter sig meget intimt til en forkrøblet Stakkel, som Folk har for Nar, osv.
Og som han forbauser Byen, forbauser han os. Medens han ligger i sin Seng og venter paa, at Pigen skal komme med Skoene, falder han i mange mærkelige Tanker. Der er nu først Gladstone,
