Atomer; en pludselig, unaturlig Stirren ind i lukkede Riger, der slaaes op; Anelsen af en forestaaende Fare midt i en sorgløs Stund, — altsammen Foreteelser, som har den allerstørste Betydning, men som raa og enkle Høkerhjerner ikke kan fatte. De er for flygtige til at gribes og holdes fast, de varer et Sekund, et Minut, de kommer og gaar som farende Blinklys; men de har trykket et Mærke, afsat en Fornemmelse, før de forsvandt. Og af disse næsten umærkelige Mimosebevægelser i Sjælen kan der hos Individer med fornøden Modtagelighed opstaa Tanker, der tilsidst slaar ud i Beslutninger og Gjerninger . . . . det er Tankens og Følelsens Vandringer i det Blaa, skridtløse, sporløse Reiser med Hjernen og Hjertet, sælsomme Nervevirksomheder, Blodets Hvisken, Benpibernes Bøn . . .»
I Romanen «Mysterier», Hamsuns næste Verk, der udkom i Høsten 1892, har han givet et ganske fyldigt Udvalg af slige for Høkerhjerner og Forstandsmennesker utilgjængelige Fornemmelser og Erfaringer, efterfølt og gjennemlevet med en kvalfuld, lidelsestørstig, forbitret Lidenskab og sammenstillet med en søvngjænger-sikker Kunst til en mandlig Dekadence-Type, som er den første og eneste troværdige i vor glædelig lidet dekadente Litteratur. Johan Nagel er i Besiddelse af omtrent
