hvordan skulde jeg kunne undgaa at have lært det, jeg kan?» har Jacobsen engang spurgt en slig Kritiker om. Og det kan vi vist alle fort blive enige om, at det blot vilde være heldigt for alle Forfattere at erhverve sig de tre nævnte Skribenters samlede Verker, naar de efter Læsningen af dem kunde skrive en Bog som «Sult». Hamsuns Originalitet er fuldt saa ægte og kraftig udpræget som nogen anden norsk Digters.
I Samtidens Septemberhefte for 1890 skriver Hamsun i en Artikel om det ubevidste Sjæleliv: «For vor Tids nervøse, undersøgende og lyttende Mennesker forbliver færre og færre af Naturens Hemmeligheder skjulte; en efter en bringes de frem til Observation og Gjenkjendelse. Hos flere og flere Folk, der lever et anstrengt Tankeliv og dertil er ømtaalige af Gemyt, opstaar der ofte sjælelige Virksomheder af det underligste Slags. Det kan være aldeles uforklarlige Sansetilstande: en stum, aarsagsløs Henrykkelse, et Pust af psykisk Smerte; en Fornemmelse af at blive talt til fra det Fjerne, fra Luften, fra Havet; en grusom, fin Lydhørhed, der bringer En til at lide endog af Suset fra anede
