Side:Skildringer og Stemninger.djvu/25

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

omgiver ham paa alle Kanter. Det tomme, ubarmhjertig ribbede Værelse uden Ovn og uden Laas for Døren, hvor Gulvet gynger op og ned for hvert Skridt og Vinden blæser ind af tusen Sprækker, synes ham mest lig en gissen, uhyggelig Ligkiste. Den Smule Klæder og de faa andre Ting, han engang eiede, er gaaet til Pantelaaneren. Hver Dag i lange Tider har han drevet rundt og meldt sig til alle de ledige Bestillinger, der saavidt kan hindre en Mand fra at sulte ihjel, men blot mødt Afslag, halve Løfter, rene Nei . . .

Saadan er hans borgerlige Milieu.

Og udenfor . . . under den blaa Himmel — — «Høsten er kommet og har allerede begyndt at lægge alting i Dvale, Fluer og Smaadyr har faaet det første Knæk, oppe i Træerne og nede paa Marken høres Lyden af det stridende Liv, puslende, susende uroligt, arbeidende for ikke at forgaa. Alle Krybverdenens nedtrampede Tilværelser rører sig endnu engang, stikker sine gule Hoveder op af Mosen, løfter sine Ben, føler sig frem med lange Traade og synker saa pludselig sammen, vælter om og vender Bugen iveiret. Hver Vækst har faaet sit Særpræg, et fint henaandet Pust af den første Kulde; Straaene stritter blege op mod Solen, og det affaldne Løv hvisler henad Jorden med en Lyd som af vandrende Silkeorme. Det er Høstens Tid,