Side:Skildringer og Stemninger.djvu/23

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

men han ofrede aldrig Tanken saalidt som den logiske, naturbundne Sammenhæng for Stilens klingende Lydvirkninger.

Paa de unge modtagelige Sind virkede denne Stil befriende, berusende, befrugtende. Der stod op af den den sterke Aande af et eget frit Sind, en ny suveræn Personlighed, et skrankebrydende, grænseflyttende, vilkaarligt Jeg. I al Stilhed, uden et eneste uvedkommende tydeligt Ord, uden et eneste Skridt udenfor Tryllekredsen om Digterens Land udtalte her en helt ny Aandsretning og Livsanskuelse sin Protest og sit Program. Hos denne Mand brændte bag Lidelsen ved Virkeigheden den Oprørsfølelse, som altid er den drivende Kraft i de Unges Sind, og over hans blodt dæmpede, rykvis opblussende og hellige Tale, laa den Stemning af Hjemve mod et fjernt mystisk Fædreland, — som maaske blot er den overvundne Oprørsfølelse i en ny Form. Knut Hamsun havde med denne Stump Prosa paa 29 Tidsskriftsider lagt Grundstenen til en ny Digtning i Norden.

Udpaa Foraaret udkom «Sult» som Bog. Fragmentet fra Ny Jord var sat md mellem tre nye store «Stykker», og det hele udgjorde et stateligt Romanbind paa 21 Ark. Det hilsedes af Kritiken med næsten enstemmig Begeistring. De yngste, uforbeholdneste Læsere sagde, at ingen Bog havde