Toldere og Syndere. Bogen er skrevet con amore, og Forfatteren lægger tydelig for Dagen, at han nu og da selv morer sig vel saa godt over sine Himmelspræt som Læseren formaar det. Som i følgende Variation over amerikanske Avertissementer t. Ex.: «Umiddelbart efter en Historie om et glimrende Bryllup eller en svineheldig Fødsel kan der følge en Notis med Overskriften: Døden. Man føler et sterkt Ryk, man føler et aldeles uudholdeligt Ryk, — atter er altsaa en yderst kjær Medyankee gangen bort! Det kan gjerne være en Murer Fowler for den Skyld eller en Niece af en Urmager Brown, som bor i Adams Street 16 eller kanske 17. Aa, der er ikke Ord sterke nok til at udtrykke, hvem Døden kan rykke bort! Imidlertid stiver man sig op og læser videre paa Notisen, man aander lettere efterhvert, man bevarer virkelig Koncepterne; Mureren er det dog ikke Gudskelov, og ser man nøie til, er det kanskesig ikke Niecen heller. Man faar ikke klage, om det blot er en Smule Symaskineagent fra Seaside Avenue, eller endog en Fætter af en Mrs. Kingsley, hvis Mand er henved firti Aar. Og man læser videre. Man er kommet halvveis ned i Stykket, man beroliger sig, man er virkelig ikke saa langt fra at tænke sig en Mand ved Navn Carrey, som maaske kunde bo i Lincoln Street, ligesaa godt som et andet Sted. Man læser med
