Knut Hamsuns første Bog kjendes ikke af mange. Den heder «Bjørger» og udkom i 1878 paa Forfatterens Forlag i Bodø. Det lille, grønne Hefte, hvis typografiske Udstyr lader meget tilbage at ønske, er tilegnet en Ven «som et Minde om vort Liv ved Vestfjordens Strand, med Tak for hver venlig Tale». Megen litterær Evne røber den ikke, men det er i Grunden ikke at vente, da Forfatteren omtrent i hver Linje viser, at han ikke har kjendt endog de allerførste Regler for Sætningsbygning og Bogstavering. Hamsun er i dette ganske umodne Begynderarbeide helt igjennem paavirket af de Bjørnsonske Bondenovellers Stil og Virkelighedsopfatning. Men hist og her støder man paa et ensligt Ord, et flygtig lysende Billede, som bærer Bud fra en Sjæl, der ikke har noget at gjøre med disse laante, snart komisk opstyltede, snart ynkelig platte Talemaader og Lignelser. Der findes indflettet i den en Skildring i Form af Dagbogsoptegnelser, som har en eiendommelig personlig Charme og aabenbarer de første vage Tilløb til den enestaaende inderlige og sære lyriske Prosa, som ti Aar senere traadte blank og straalende ind i Litteraturen med det berømte anonyme Kapitel i det danske Tidsskrift Ny Jord.
