Troende, Taberne i Livslotteriet, Sværmerne og Drømmerne med det for store uregjerlige Hjerte, der ikke kan tilpasse sit Slag efter Samfundets Normaltakt.
Han er den inkommensurable. Alle Betegnelser glider af paa dette Modsigelsens udtrykte Billede. Hans Bøger er steile Paradoxer, fortvilede Forsøg paa at sætte Verden paa Hovedet, brølende Modsigelser, der skal slaa Læserne med en aldrig før erfaret Forbauselse... glødende Febersyner, vanvittig jagende Ideassociationer, kvalfulde Mareridt, klogelig udtænkte af en kold Hjerne, men skrevne ned i et rasende Tempo, saa Ordene gnistrer, skinner, flammer. Som i Drømme en Lysstraale, der træffer Synsnærven gjennem lukkede Øielaag, lader Sjælen skue Dommedagssyner, saaledes potenseres og mangfoldiggjøres alle Virkelighedsindtryk gjennem hans Fantasis Forstørrelsesglas. Hver Fornemmelse kommer som et brutalt, smertende Stød, som et blaat blændende Lyn... og forvandler sig til sære Skjønhedssyner og glimrende, bristende Farver.
Hvor han har lidt ved denne fremmede, fiendtlige Virkelighed, — den han endelig en Dag kjæmpede sig frem til at skildre! Rørende saart klager han i sin første Bog: «Den, som fra Barndommen af, fra at Stængelen fik Styrke, fra at Knoppen blev
