«Nei» sa squiren her, «for Hands var en av mine.»
«Ja, jeg trodde sandelig jeg kunde stole paa Hands,» sa kapteinen.
«Og at tænke sig, at alle saa er de engelskmænd!» ropte squiren. «Gentlemen, jeg kunde ha mest lyst til at sprænge hele fartøiet i luften.»
«Jim er den, som kan hjælpe os mere end nogen,» bemerket doktoren. «Vi maa jo holde gode miner som før, og bare være aarvaakne paa vor post. Men imens maa Jim holde ørene stive; mandskapet er ikke ræd for ham, og han er jo en gløg gut, som holder godt utkik.»
«Ja, Hawkins, jeg nærer en ubegrænset tillid til dig,» sa squiren.
Jeg blev rent ute av mig selv ved disse ord, for jeg følte mig saa hjælpeløs, og allikevel blev det mig, som gjennem en række underlige tilfældigheter blev den, som mest kom til at bidra til, at vort liv blev frelst.
Men foreløbig stod det fast, at av de seksogtyve mand ombord, var der blot syv vi kunde lite paa; og av disse syv var den ene en gut, saa at der bare var seks voksne mænd mot deres nitten.
