var min lille baat sikkert gaat under for længe siden; men som det nu var, glædet jeg mig over, hvor forbausende let og sikkert den stevnet sin vei og klarte sig i den høie sjø.
Jeg blev efterhaanden modigere og modigere og satte mig op for at prøve aaren. Men den aller mindste forandring av tyngdens fordeling har stor indflydelse paa slik en liten, let «Coracle». Og ikke før hadde jeg lettet paa mig, før baatens gyngende, dansende bevægelse ophørte; den gled utfor den bratte side av et bølgebjerg med en fart, saa det svimlet for mig, og jog baugen ind i den næste bølge med slik voldsomhet, at skumsprøiten stod høit til veirs.
Jeg krøp forskræmt og gjennemvaat sammen og la mig saa forsigtig som mulig tilbake i min gamle stilling, og straks blev «Coraclen» den samme som før og vugget bløtt og let avsted med mig mellem de høie, blanke bølger. Det var klart, at det var bedst at la den gaa sin egen vei. Men naar jeg slet ikke kunde faa styre den, hvordan skulde jeg saa komme til lands?
Jeg blev mere og mere ængstelig, men jeg tapte ikke helt modet allikevel. Først tok jeg paa varsomt og forsigtig at øse «Coraclen» læns med min lue. Da det var gjort, gav jeg mig til at studere mit fartøi for at komme efter, hvordan det bar sig ad med at klare sig unda de høie sjøer. Jeg saa da, at det likesom gled utenom de mere urolige deler av bølgene og vippet og vippet sig frem, hvor vandet var stillest.
Det maatte da la sig gjøre at gi «Coraclen» en liten hjælp med aaren av og til, naar jeg anvendte den
