Side:Sendebrev om samer.djvu/8

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Lappernes Sjælesörger at kunne forstaa og tale deres Sprog. Gid det derfor i Fremtiden maatte gjöres Sognepræsterne i Finmarken til stræng Pligt at lægge sig efter Lappernes Tungemaal.“

II. Afsnit Side 6, 7. En Skrivelse fra Provst Deinboll til Bibel-Selskabets Central-Kommitte af 13de August 1821, Deinboll var Sognepræst og Provst i Östfinmarken og havde tillige forrettet i nogle Egne af Vestfinmarken og kjendte ogsaa til Nordlands Lapper; i denne hans Skrivelse hedder det:

„Efterat have bemærket de uovervindelige Hindringer, som modsætte sig Kristendommens Udbredelse iblandt de i Nordlandene og Finmarken boende Lapper, paa Grund af at dette Folk aldeles mangler Böger oversatte i deres Sprog, var det min Hensigt for lang Tid siden derom at gjöre Indberetning. Erfaring har godtgjort Nödvendigheden saavel af Böger i det lappiske Sprog, som af en Indretning, hvori Skolelærere kunne dannes for at træde i de forrige sprogkyndige Missionærers Sted. Endnu ere nogle faa Exemplarer tilbage af de for omtrent 60—70 Aar siden trykte Böger i det lappiske Sprog. Det er en salig Glæde at bemærke hvor lykkelige de af Folket prise sig, som eje en saadan Bog, hvorledes de ombære den paa deres Bryst som en Helligdom paa alle deres Vandringer; med hvilken Længsel mange strömme did, hvor en saadan Bog gives, for at kunne læse og forstaa det hellige Ord i deres eget Modersmaal. Saa meget vigtigere maa saadanne Böger være til at vække og nære den huslige Andagt, som de fleste — saavel af Söfolket som af Fjeldfolket — i hine vidtskrakte Egne kun faa Gange om Aaret kunne besöge Kirkerne. Hvor usigelig kjært vilde det være mig, om jeg etter min Tilbagekomst i Selskabets Navn turde bestyrke mine