- er berettiget til at antage han ikke engang har gjort sig bekjendt med den af det Kongelige Kirke-Departement til Stortinget tilstillede trykte Beretning om disse finmarkiske Sprogforholde;
- Proponenten har saavel skriftlig som mundtlig, saavel i Tinget som uden for Tinget, modsagt sig selv;
- den af Hr. Provsten paaberaabte Stemning i de angjældende Egne efter at hans Tale i Tinget begyndte at blive kundbar.
1. De foreslaaede Undersögelser ere foretagne:
I. Afsnit, Side 5. Ifölge Kongelig naadigst Resolution af 4de Mai 1822, i Anledning af Oprettelsen af et Skolelærer-Seminarium for Nordlandene og Finmarken, blev det ved de af det Kongelige Kirke-Departement foranstaltede Undersögelser oplyst at:
„Skolevæsenet iblandt Lapperne var i en sörgelig Forfatning og neppe kunde forventes at blive bedre saalænge de, der ansattes til Lærere for denne Folkestamme, ikke kunde give Religions-Undervisningen i Folkets Modersmaal, men alene i det for Almuen for den störste Del uforstaaelige norske Sprog.“
II. Afsnit, Side 8 indeholder en Skrivelse fra Provst Kildal til Central-Kommitteen for det Norske Bibel-Selskab. Brevet er skrevet i Aaret 1822; Kildal var da Sognepræst til Trondenæs, og havde for 30 Aar siden været Missionær i flere Sö- og Fjelddistrikter i Vestfinmarken, han havde over taget at oversætte det Nye-Testamente men döde forinden:
„Ikke alene var det mig, skriver Kildal, paalagt som Pligt at lægge mig efter Sproget, men mislig Fortolkning af Tolken, og Umuligheden at vinde Tilliden og höre Hjertets rene Sprog, naar en Trediemand skulde være tilstede, viste mig snart Nödvendigheden af for
