Side:Sendebrev om samer.djvu/52

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

i Fremtiden kunne tilvejebringes, forinden vedkommende Embeder kundgjøres ledige.

Den af Proponenten givne Bevisförelse for Rigtigheden af den over den Kongelige Resolution udtalte Dom er af Stortingets Pluralitet godkjendt. Jeg finder at den har bevist det Modsatte, den har bidraget Sit til at bevise Resolutionens Hensigtsmæssighed. Iblandt Beviserne paaberaabtes: „Stemningen i de angjældende Egne, da han var overbevist om at mangfoldige Stemmer vilde forene sig med hans,“ Side 7—21 i denne Opsats viser Beskaffenheden af Stemmerne for den 7de Juni; Side 30 og 31 viser Beskaffenheden af Stemmerne efter den 7de Juni. Finmarks-Posten har i disse Dage bragt No. 80 af Tromsö-Tidende; en Opsats i denne indeholder et vigtigt Aktstykke i denne her omhandlede Sag, og da ogsaa den tillige tolker Stemningen i de angjældende Egne tillader jeg mig saameget mere her at indtage en Afskrift af samme:

Tromsö, d. 4de Oktober.

„En religiös Begeistring og pludselig med Kraft fremgaaende Iver har grebet Lappebefolkningen inde paa Grændsen og udbredt sig alt videre om i Bygderne, lige ud imod Havkanten. En svensk Prædikant har reist om og „tændt Lyset“ for Lapperne, og de tiltro sig nu Alt flere at eie Aandens Naadegaver og prædike som de, der skulde kunne tale med Tunger, Iveren er vistnok rosværdig; men Lyset! Ak, Lapperne prædike, men kunne vel ikke udlægge; ti der mangler dem Forstandens Opklarelse og Udvikling, uden hvilken den grublende Tro saa let forvikler sig i Mysterier og den oprindelig hellige Iver gaar over til farlig Fanatisme. Vi bede for deres Oplysning, men vi kunne ikke tro, at Herren blandt dem nu underbart vækker Profeter, fordi