Side:Sendebrev om samer.djvu/47

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

derved at opnaa et Bihensyn, er uædelt, saa meget mere som endnu ingen höjere Magt har bemyndiget hverken Præst eller Skoleholder til at virke til dette Maals Opnaaelse, langt mindre at benytte samme til Religionsundervisningen. Vil man derfor uden at forsömme Menighedens fornemste Tarv sörge for det norske Sprogs Indförelse iblandt det lappiske Folk, saa kan dette ske ved Siden af Religionsundervisningen, ved Opmuntring til Læsning af norske Böger, men ikke saaledes at Børnene i Skolerne, for at erholde kristelig Kundskab, ere nødte til at modtage denne paa Norsk, for derved tillige at blive Normænd, ret som om de i saa Tilfælde med det samme vare sande Kristne. Anledning til at undervise i Norsk, uden at dette hindrer Religions-Undervisningen, er der overalt, hvor Præsten og Skoleholderen forstaar deres Sprog.“

Af Side 24 og 25 i denne min Betænkning vil det Kongelige Kirke-Departement have erfaret, at mine kirkelige Anskuelser af det lappiske Folks ubestridelige Rettighed til at höre deres Sprog benyttet saavel i Kirken som i Skolen, og vor ubetingede Forpligtelse til samt den ubetingede Nödvendighed i at anerkjende denne deres Rettighed, dersom Folket nogensinde skal erholde den af Kirkens Stifter og Herre ogsaa for dem bestemte kirkelige Udvikling, ikke have afholdt mig fra tillige at give dem Undervisning i det norske Sprog, eftersom Tid Og Fatteevne have tilladt det, at jeg endogsaa i Kirken har ladet en og anden af Konfirmations-Ungdommen aflægge Pröve paa deres religiöse Kundskab i det norske Sprog, som et Vidnesbyrd om at Kundskab i dette Sprog ogsaa i kirkelig Henseende kan blive dem til Gavn, og tillige som et Hyldings og Kjærligheds Vidnesbyrd imod det Folk, i hvis Haand og til hvis Omsorg,