Side:Sendebrev om samer.djvu/44

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

som för Optagelsen i samme, forpligter eller kan forpligte nogensomhelst af sine Medlemmer til at forsage sit Sprog eller sin Nationalitet, at Kirken meget mere, ifölge sin Herres og Stifters Anordning, maa anse sig forpligtet til at anerkjende sine Medlemmers Rettighed til at tilbede Gud paa det Sprog, som Gud selv har lagt paa deres Læber, uanseet om disse Medlemmer ere faa eller mange. En modsat Anskuelse strider aabenbar mod Herrens Bud og Anordning.

Kirken er i Norge undergivet den norske Statsstyrelses Beskyttelse og Varetægt. Det er derfor det Kongelige Kirke-Departement, der, som saadant, er bemyndiget til at vaage over at de forskjellige Medlemmer af Kirken forblive i ukrænket Besiddelse af de dem af Kirkens Herre og Stifter hjemlede og tilsikkrede Friheder og Rettigheder, iblandt disse den at höre og undervises i Ordet i det dem af Gud givne Tungemaal. Det er det Kongelige Kirke-Departement, som er bemyndiget til at beskytte og opretholde enhver i den Frihed, hvortil eg hvori han er kaldet af Kristus, Kirkens Herre og Stifter; kun den Frihed, der strider mod denne Frihed, bör ikke tilstedes. Retten er jo saaledes aabenbar paa det lappiske Folks Side til at forlange og vente af sine Præster, at Bekjendelsen, Ordets Prædiken og Betjeningen med Sakramenterne forkyndes og gives dem paa deres eget og ikke paa et andet Tungemaal, og at deres Börn og opvoxende Ungdom erholde den kristelige Börnelærdom, Konfirmations- Undervisningen og Daabs-Pagtens Bekræftelse paa deres Fædres og Mödres Tungemaal og det saa meget mere da de ikke have tilegnet sig, ikke have haft Lærere, der kunde lære dem det norske Sprog.

Den Kongelig naadigste Resolution af 24de Februar d. A. er, som allerede bemærket, en Fuldbyrdelse af