kunne rokke det, om disse end maatte være saadanne, at han ei paa en for Andre overbevisende Maade kunde gjendrive dem; men de Grunde, som her ere fremförte, forekom ham ei at være vægtigere, end at han nok turde ialfald forsöge paa at gjendrive dem. Den Knude, som Aars fandt saa uoplöselig, forekom ham ei saa vanskelig at rede; „man faar ei Finnen til at lære Norsk, uden at man först har gjort ham begribeligt det Önskelige for ham i at lære dette Sprog og tilegne sig Normændenes Sæder; Midlet til at bibringe ham dette Önske er at give ham Smag paa Læsning, at lære ham at læse först i sit eget Sprog og ligeledes i dette Sprog gjöre ham begribeligt, hvilket Gode der ligger i de saaledes erhvervede Kundskaber;“ har han först fattet dette, er hans Lærelyst först vakt, vil han, for end yderligere at tilfredsstille denne, lære det norske Sprog, for paa denne Maade at erholde Adgang til en rigere Literatur, end der kan bydes ham i hans eget Sprog. „Dette er Hensigten med Stockfleths Studium af og Arbeider for det lappiske Sprog;“ han vil ei lære Lapperne deres Sprog grammatikalsk for af samme at udvikle en Literatur, han vil ei heller bearbeide det som en videnskabelig Kuriositet, han bearbeider Sproget for selv at lære det saaledes, at han kan give Lapperne Böger ihænde, som de fra först af kunne forstaa, og hvorved deres videre Lærelyst kan vækkes. Det er vistnok meget vel, om Lapperne af sig selv ytre Tilböielighed til at lære Norsk og antage norske Sæder, men dette kan dog vistnok kun gjælde om dem, som stadigen komme i Berörelse med Normændene, ei om de egentlige Fjeldfinner, der leve saa adskilte fra disse, at de ei kunne forudsættes af sig selv og uden nogen Anvisning at fatte de Goder, som de ved en slig Kundskab vilde kunne erhverve. Taleren
