perne have Religionsböger paa Lappisk, og at Læreren maa kunne saameget af Sproget at de forstaa Bögerne og kunne tale med Folket. Og er det da ikke bedre at Præsten kan undvære Tolken, i det mindste kontrollere ham ved Kundskab i Sproget, end at lade det gaa som det kan og bestandigen skjænde paa Lapperne fordi de ikke kunne Norsk.“
Naar Hr. Provsten siger: „hvis man nu lader Præsterne prædike paa Lappisk, vil det være uforstaaeligt for den norske Almue“, da hörer denne Bemærkning ingensteds hjemme. Det er ingen som har tænkt at prædike Lappisk for andre end Lapper. Nogle Citater skal jeg imidlertid tillade mig at anföre til Bevis for at norsk og lappisk Gudstjeneste ikke er blevet sammenblandet, og at de Norske ikke have lidt nogen uretmæssig Fortrængsel i deres norske Gudstjeneste.
Side 88. Under Gudstjenesten i Alten-Talvig var det ikke Normændene forment at bortfjerne sig under den lappiske Gudstjeneste, og Lapperne ikke under den norske; som oftest gik ingen, og Menighederne hörte med Orden, Stilhed og Opmærksomhed paa de forskjellige Foredrag.
Side 115. Paa den lappiske Ungdoms Konfirmations-Dag afholdes först norsk gudstjenstlige Forretninger, og siden lappisk Konfirmation.
Side 116, 127. Uagtet den norske Folkemængde i Lyngen ikkuns er 420, medens den lappiske udgjör 1,460, fik Lapperne ikkuns Aftensangstjeneste under et flere Ugers Ophold i Lyngen; to Gange fik rigtignok Lapperne Höimesse „fordi“ Sognepræsten havde lyst Messefald paa Grund af befalede Reiser og Möder. Aaret efter, 1843, led Præsten Christie af en meget betænkelig Öjensygdom, og jeg forrettede under hans Sygdom.
