forinden norsk Sprog, norsk Kultur og Civilisation kan blive mere udbredt blandt dette Folk. Saalænge det lappiske Sprogs Særkjender, Betydninger o. s. v. sammenlignede og jevnförte med det norske, ikke ere udviklede og fremstillede i Grammatik og Lexicon, saalænge der intet lappisk Skrift- og Bogsprog er til, saalænge gives der heller ingen Mulighed, hverken for Lapperne til at opfatte og tilegne sig Normandens Sprog, eller for Normanden til at opfatte og blive bekjendt med det lappiske Sprog, saalænge gives der ikke heller noget gjensidigt Meddelelses-Middel, og er det ligesaa umuligt for os at give som for dem at modtage nogensomhelst Undervisning. Ved at höre et Sprog, man ikke forstaar, lærer man det ikke, og uden Undervisning i samme ligesaalidet. Til et Folks aandelige Udvikling, til et Folks moralske og intellektuelle Udvikling, Forædling og Uddannelse udfordres, at dets Sprog maa være bearbeidet og uddannet. Lad Bibelen og Undervisningsbøger, i Fædrenes og Mødrenes kjendte, til Aand og Hjerte talende Sprog tale til Folket, lad en Litteratur dannes i dette Sprog, da ville ogsaa de uudeblivelige velgjørende Følger snart vise sig. Først da kan Folket blive modtageligt for, og kan fölgeligen ogsaa da først bringes til en levende Erkjendelse og Fölelse af samt Forstand paa, hvad det ikke har, hvad det ikke er, og som det dog maa erhverve sig, maa have, maa blive til, skal det opfylde sin Bestemmelse i Himmelen og paa Jorden. Modtageligt for noget Bedre, vil det ogsaa selv gjöre sig Umage for at blive til noget Bedre; hvad Folket da ikke finder hos sig selv, og i dets egen Litteratur, det vil det söge, hvor det ved dette findes, hos os og i vor Litteratur.“
VII. Afsnit, Side 127, 149. Ved Konfirmationen maa
