Side:Sendebrev om samer.djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Sognets skolepligtige Börn 386, af disse ⅔ Lapper, og af disse forstode ikkuns faa det norske Sprog. Tolv Aars Bestræbelser beviste at Skolens Virksomhed paa ingen Maade kunde bidrage til Fremgang i Norsk, og at den derpaa anvendte Tid og Möje var spildt. Omreiser i Sognet udviste at den Smule Norsk, man i Skolen havde sögt at bibringe Börnene, var glemt. Ikke forstode Lapperne i Lyngen for 50 Aar siden mere Norsk end de nu forstaa; de, som kunde Norsk, förte Ordet baade for sig selv og andre, fra disse Enkeltes Kundskaber i Norsk sluttede man til at de övrige ogsaa kunde. Mennesker paa 60, 70 og 80 Aar have, tildels paa deres Dödsleje, erklæret at de aldrigen have forstaaet Norsk! Fra den Tid da Lapperne her i Sognet fik Böger og Undervisning i eget Modersmaal har i fire Aar Kundskaben kjendeligen begyndt at udbrede sig iblandt Lapperne, medens at 12 - tolv - Aars Anstrængelser igjennem det norske Sprog have været saa godt som aldeles frugteslöse. Mange Mödre have anmodet mig om at lære deres Börn læse godt Lappisk, for at de kunne læse for deres Forældre i de lappiske Böger. Det var blot Tanken om at Handlingen var hellig og at Gud var nærværende, der stemte Börnene til Andagt paa Konfirmationsdagen, thi Intet af hvad de hörte naaede deres Hjerter, de forstode det ikke.“

Da jeg i Aaret 1844 forberedede Sognets lappiske Ungdom til Konfirmation bad en aldrende Normand om Tilladelse til i Skolestuen at maatte være nærværende for at höre en lappisk talende Præst undervise den lappiske Ungdom. Da han gik til Konfirmation havde han og et andet ungt norsk Menneske, der foruden ham ogsaa kunde lappisk, maattet være lappiske Tolke for den daværende Præst, naar denne skulde forberede og un-