kan man slutte sig til hvad Gavn, Undervisningen stifter, Religions-Undervisningen bliver til et Spilfægteri, og „den gode levende Gud for de arme Börn en död Gud!“
„Lapperne inde i Fjordene staa desværre paa et meget lavt Trin af aandelig Udvikling. Jeg tror ikke at Nutidens Lapper i saa Henseende have synderligt forud for deres Fædre, der levede for 100 Aar siden. Det er vist heller ikke at undres over, naar tages Hensyn til at de saa godt som ingen Skoleunder visning have hatt.“
Tre Aar senere, 1842, Aaret för Jönsberg forlod sin Menighed, bevidnes og stadfæstes atter at den gode levende Gud er en död Gud for den lappiske Ungdom idet at Jönsberg i Tromsö Tidende bekjendtgjör at Karlsö Menighed behöver en i det lappiske Sprog kyndig Skolelærer.
Side 172, 203, 234. I Aaret 1844 reiste jeg tilligemed Knudsen, der succederede Jönsberg, paa Skolereiser i Sörström og tilgrændsende Skoledistrikt. I dette Skoledistrikt bleve omtrent 100 Lappebörn overhörte i en Alder af 10 til 18 Aar. Jönsberg havde talt stræng Sandhed, af disse 100 Börn vare der ikke flere end fem til sex, der havde forstaaet den norske Katekismus. Den 9de October samme Aar skriver Knudsen:
„Hvor inderlig glad er jeg at jeg er sat istand til, hvor ufuldkomment det endnu er, at kunne tale med mine lappiske Konfirmantere i deres eget Sprog. Jeg havde iaar den Glæde at jeg var forvisset om at de forstode hvad der er nödvendigt at vide til Salighed.“
I de med Folketællingslisterne for Aaret 1845 indsendte Lister gjentager Karlsd Sognepræst:
„I den korte Undervisningstid er det nödvendigt at Skolelærerne benytte Lappernes Modersmaal for at kunne
