IV. Afsnit, Side 12—26. Under 3die Juni afgav Kommitteen for Kirke- og Undervisningsvæsenet fölgende
Eragtning, som blev tiltraadt af Stortinget:
„Pastor St, har i sit Andragende § 2 saa fuldstændig og sandt udviklet den lappiske Litteraturs Nödvendighed som det eneste Middel til at udbrede og fremme kristelig Kundskab og Oplysning samt Kultur og Civilisation iblandt Folket, og dettes höje Krav paa at vorde delagtige med deres Landsmænd i Adgangen til det aabenbarede Ord, at Kommitteen intet Öjeblik har været i Tvivl om hvorledes den burde indstille denne Del af Andragendet. Erkjendes Öjemedets Vigtighed og Nationens Forpligtelse mod en i de fjerneste Egne af Landet tilbagetrængt Del af samme, saa er det nærværende Storting, der maa gribe de fornödne Forholdsregler til at fremme hint og fyldestgjöre denne.“
Holst, nu Præst i Finnaas i Bergens Stift, kom i Aaret 1829 som Præst til Vadsö og blev tillige Provst i Östfinmarkens Provsti. I min anförte Indstilling til Stortinget paaberaabte jeg mig Holstes Vidnesbyrd.
Holst succederedes af Fritzner, nu Præst i Vansö i Christiansands Stift, som Præst og Provst, Hans Bedömmelse af Forholdene er almindelig bekjendt og sees af Side 65, 112, 355-357.
Efter Fritzner blev Hansen, Sognepræst til Næsseby og Tanen, Provst i Provstiet, Samtlige disse Mænd tilligemed Sognepræsten for Lebesby og Kjöllefjord, Wetlesen, vidne alle enstemmigen for Nödvendigheden af Folkets Undervisning i dets Modersmaal. For Östfinmarkens Provsti har man saaledes i en Række af 32 Aar enstemmige Erklæringer og Vidnesbyrd.
Vestfinmarkens Provsti. Den i Aaret 1823 afdöde Provst Kildals Vidnesbyrd er allerede anfört.
