Fat fullt me Rjumegraut, som va so nyst komin or Grytnnn, at de gøva taa hono. Ve Bradden sto de tvær fina gula Skjei’e. Det skjønte daa Meiningi, sette se burtaat Borde o aato upp Grauten; men so go Rjumegraut hadde dei alder smakt før. Daa Fate va tomt, la dei fesk Fisk atti de. Um Mørgo’en, daa dei vakna, va Fate o Fisken burte.
De va ein an Fiskar, som de hende mest de sama ei Gaang han laag paa Støle seinhøystis. Um Kvelden han laag i Sængenn o ’ki fekk søva, tok han upp Munnhørpa si o tok te laate. Daa kom de frampaa Gølve noko unga sina Gjente o toko te danse ette Hørpunn. Men de va myki Søpl paa Gølve, so at dei vilde dette ikøll i di. Dæme heldo dei upp danse o vørto burte att. Men trast derette komo dei att me kor sin Sopling o toko te sope Gølve. Daa dei hadde gjort de, kasta dei Soplingadn uti Skøte. No tok Fiskaren atte laate, o dei atte danse, o me dessa heltst de paa, te han va so trøytt, at han ’ki va go te meir. Han la daa Hørpa paa Sængiskøre o søvna. Men um Morgo’en, daa han vakna, laag de ei Hørpe me Massingtønn i o 12 Skilling attaat iftan før Hørpa hass eigje, som va ei Skarvehørpe. Men denne Massinghørpa va de slekt oversle fint Ljø i, at ingin hadde høyrt hennar Make. No laut han laate aat dessa Haugakvendfølko te kor Kveld, endaa fekk han alder søva. O kor Mørgo laag de Spelepe’inga paa Sængiskørenn. – Daa han reiste heimatt hadde han tent se snille Skillinga.
Slekt som detta ska ha hendt øfto. Men ner Hørpespelaradn ’ki ha vilja laate, ell dei ha søvna før tile, før Haugafølke ha faatt danse Nøje sitt, ha de