derette sto Kvene full me stora, væna, kølluta, brandsi’utta
Kyra. Taa dei Krøterslage e de enno paa Kjøs.
Ho Larsemari va uppe o stelte um Sumaren hjaa
dei paa Vøle. Ein Dag hona gjætte Sau’o burtimyljo
Haugo, fell ho i ein svær Tunge, so at ho søvna der
ho sat. Daa ho slo Augo uppatt, va ho inni ei fin
Stogo. Ova Borde sat de ein Gut o skreiv, o han va
so græsk som ein Faut. Mor aat desse Gute sat o
svalla ve hona Mari o gjorde henne tegoe me Spekikjøt
o søt Mjølk. De va so mange Tenara o so myki
Følk der, at dei rende Um hinan, mest likesom Maur i
ei Tubbe. Stort o grepa va de altsama. De va ’ki
vandt o sjaa, at de va Manndom der i Garde. Daa
dei hadde sete svalla ei Stund, bar Kjeringi upp Maale
o sa, at de nok va Meiningi, at ho Larsemari skulde
bli Sonkono hennar. Ho Larsemari va ei nausin Gjente
maaveta. Son hennar, sa ho, hadde østo set ho, ner
ho gikk ette Krøtøro i Fjelle, o han va komin te halde
so taa henne, at han vilde truløva se me henne ress
ho sjøl inki hadde noko imot di. O nei! slek ein Kar va
vel ikki misbøand henne. Ho Mari syntist skjele naugødt
um Guten. De gikk som ein Varme igjeno ho, før
kor Gaang han saag paa ho. Han tytte daa ogso,
de va reint undele, at de skulde vera laga henne so
gødt, ho som ’ki va anna en ein Husmannsomage.
Daa More hadde kviskra te Gute, at ho Mari heldt taa
hono, vart han so sæl, at han ’ki kunna løyne di. Han
