Her i Bygdenn e rare Kara
som umkring Gardadn so jamle fara,
ette Mat aa Drikke dai jamle snaa[1]
aa Smør aa Ost maa dai la dai faa.
Faa dai de inki i fysste Orde,
dai sjølve stelle se te aat Borde;
dai truge jamvæl te skaffe fram
Mat aa Drikke aa so ain Dram.
De e no flaire ell som haitast vilja,
som ette Mate ha liggi gildra,
men dai som inki ha noko faatt
dai synast no de ’ki e før godt.
Nær ai Kønu bi tile Ekkje,
ho lyt no graate de kan du tenkje,
ho ofto læt som ho vore ønin[2];
men kjem de snart bert ain Friar te’ enn’,
ja Dagen ette i Sutaferdenn
e tore banne paa ho svara ja.
Ekkjemannen tok te aa graate,
me ljøte ynkjast ho’ paa ain Maate;
ve Grefte tenkje han ut ai Gjente
paa Hoten aatjan ell tjuge Aar.
Aa de va no Synd laut han lenger vænte
fyrr han ai Bru att i Sængi faar.
