Møkjal. Va de daa nokon som fekk Ska’e?
Sjugurd. Aa inki so myki, men de va visst nok. De va no ain, som fekk noko mange Knivstyngi.
Møkjal. Kor fekk han dai?
Sjugurd. De va i Utlemidn.
Møkjal. Ja de kann e tru, ell aa hadde han væl doytt.
Sjugurd. Ja de saag ille ut me, før di Blo’e gikk so nøggile taa; men te all Lykke va de ain Mann, som kunna demme di, so førde dai han aat ai Sæng, aa der laag han, daa e raiste; se’a ha inki e hoyrt noko um de. Aa ain bito dai so forderva, at de va ljøtt aa sjaa.
Møkjal. Men som denna stygge Læta bar aat, so raiste de alle daa, vait e?
Sjugurd. Ja noko taa dai.
Møkjal. Men nær e hadde set slikt, so hadde e tiki Sprange.
Sjugurd. Ja, men de hadde vore ljøtt, nær e skulde raist aa inki be’a væl leva, men so va de no inki lengi, fyrr me toko te takke før uss ain ette ann’.
Møkjal. So vart de Ende paa Lagi daa, vait e?
Sjugurd. Nai, um Morgonen kom de ain te be’a uss Fremandfolke att aat Likferdsgarde, taa di mange taa uss logo der i nemmaste Gørdo.
Møkjal. Va de daa berrest de der den Dagen?
Sjugurd. Jau, de va no nokle taa Granno der umkring me uss.
Møkjal. Ko lengi voro de der daa den Dagen?
Sjugurd. Te imot Kvelde, aa daa bo’o me Farvæl før Ølvøru, aa daa fylgde nokle taa Granno uss
