aa dei govo alle ein Dram aa ein Ølskjenk aa ykste de Lykke paa Reisa. Me komo te Ti’ars i Kyrkja, men me komo ikki atte fyri Avdegningenn[1]. Aa for ei Rungling, daa alt kom inn i Stugo. De va noko te Arbei, fyrr Kjømeisteren fekk sessa altsama; de va visst seks Bordsetninga aa so slik Leiting fyrr han fann alle. Me’a Bru’e gikk inn, sprang de jamsi’is tvaa taa Ungkaro aa fata Bru’e aa førde ho aat ytre Enda paa Borde. Brugomen sette Kjømeisteren i Hægsæte aa nemme hono ein vetug Mann som va væl kringsvallandis. No skulde dei taka te aa prute um Bru’e. Brugomen va bljug aa dugde inki te aa forsvara se, men Mannen, som sat nemme, maatte prute i Sta’en for hono. Dessa Gutadn voro saa stri’e, at dei vilde hava fire tusend for ho; men Mannen bau dei fire hundre. Detta tjaaka dei um i lang Ti; paa sidste vorto dei samd, aa Brugomen maatte kavsonere me Manne, at han skulde bitala Pe’ingadn te Marimess. So fysst søngo me Bru’e aat Hægsæte, aa so skulde de skjenkjast ei Kaupskaal paa Handelen. Kjømeisteren las for Maten, aa Folki toko te aa eta. De va myki te go Mat, aa Sø’e deire va herjale godt, for di de va nihatt myki Treak so de va taa Lagi[2]. Daa de va taagjort me Etingenn aa me di sama e takka for Maten, sleppte ein eit Skot igiønum Dydne, so e kvakk so, at e mest datt ne. Som alle hadde vore ve Borde, toko dei te aa ytast[3], fordi sume foro te bi snudne[4].
