Jeg har foresat mig paa alle mulige Maader at kaste
Lys paa det, som jeg bekjæmper: den tyske Methodes
radikale Falskhed. For at gjøre denne Methode endnu
mere tydelig og for at vise, hvorledes man ved dens Hjælp
kan med samme Lethed udlede, hvad man ønsker, vil jeg
her fremsætte som Prøver paa dette Kunstkneb nogle logiske
Udviklinger. Jeg tager for Exempel til Gjenstand de
forskjellige Former for Regjeringernes Organisation.
Republiken. Staten er ikke et ydre Aggregat, hvis Elementer mekanisk gravitere mod et fast Punkt; den er en Organisme, hvor Centrum befinder sig i Periferien, og Periferien i Centrum. Saaledes er Statens Væsen et Væsen, hvis Medlemmer staa i Relation til hverandre, og Medlemmernes Væren for sig er paa samme Tid Væren for Andre; derfor kan man ikke sætte en eller flere af Medlemmerne som absolute uden at tilintetgjøre denne stadige Relation, det vil sige, uden at tilintetgjøre Organismen, som selv er det Absolute. Af denne Bevægelse af Statens rene Ide følger, at den eneste virkelige Form for Staten er Republiken; thi antag en anden Form, for Exempel det indskrænkede Monarki, saa vil af to Ting den ene finde Sted: Enten vilde det blive nødvendigt at dele Magten materielt, saáledes at Kongen udøvede nogle Grene af Magten med en absolut Autoritet; men da vilde Relationernes almindelige Gjensidighed kun være halvt realiseret; der vilde være en Sfære, hvor Væren for sig blot vilde være Væren for Andre, hvor Medlemmerne vilde ophøre at være Medlemmer, hvor de kun vilde være en uorganiseret Masse. Eller det vilde være nødvendigt at dele Magten formelt, saaledes at hverken Kongen eller Folket havde en uafhængig Magt, men saaledes at Begges Samtykke fordredes for at handle; men da vilde den samme Modsigelse komme igjen under en anden Form, fordi det, som er nødvendigt
19 — A. M. Schweigaard: Ungdomsarbeider.
