holde en urokkelig, næsten stupid Beundring end den mysteriøse Forklædning, som til enhver Tid lader skimte noget Esoterisk og Sublimt. Det er derfor, at de, som ikke have nok Udholdenhed til at tilbagelægge den lange Vei, som er Forberedelsen for Forstaaelsen af dette Mysterium, betragte som Væsener af en høiere Orden dem, som ere komne saa langt, eller idetmindste pretendere det — thi Forskjellen mellem begge Dele er ikke stor — medens disse, henrevne over at have gjort sig fortrolige med Mesterens Methode, glemme, at det at fatte et System er noget Andet end at fatte Sandheden.
Man kan nævne mærkværdige Kjendsgjerninger, som vise, hvad det vil sige at forstaa den tyske Filosofi. Jeg anfører en efter Beneke, som selv har den store Fortjeneste at have angrebet Grundlaget for denne Filosofi, idet han gaar ud fra et ganske desillusioneret Standpunkt, og idet han strengt hævder Nødvendigheden af at erstatte de dristige Dogmers System med en Lære, som kan kontrolleres paa hvert Punkt. Han fortæller, at hans Lærer Bernhardi, en fortrolig Ven af Fichte som Menneske og som Filosof, havde gjort ham den Tilstaaelse, at han aldrig havde forstaaet, hvad Fichte havde skrevet, og hvad han havde sagt ham. Paa lignende Maade udtalte Fichte sig mod Reinhold, en noksaa bekjendt Filosof i det ode Aarhundredes Begyndelse. Efter at have givet ham Vidnesbyrd for fuldkomment at have trængt ind i hans Vuer beskyldte han ham for aldrig at have forstaaet ham, da han angreb hans Lære. Hegel har sagt, at der var blot en eneste Mand, som havde forstaaet ham, og at i Grunden heller ikke denne havde forstaaet ham.
Grunden hertil er ikke vanskelig at finde: de omskrive Problemerne og løse dem ikke, saaledes at man paa én Gang kan forstaa, hvad de ville sige, uden at
