Undersøgelse Umuligheden af at erkjende Tingenes absolute Væsen (Tingen i sig selv); Hegel fremsatte som Udgangspunkt Existentsen af en saadan Erkjendelse. Det er Fremskridtet. Den Fuldkommenhed, som Hegel mener at have givet sin Læres System, en Forbedring, som er desavoueret af Schelling ligesom Fichtes af Kant, er, som han sagde, en Fuldkommenhed i Formen. Han tilskriver Schelling at have givet det absolute Indhold af Filosofien; men han mener, at han, fordi han satte den filosoferende Aand udenfor de Problemer, som skulle løses, ikke havde bragt en fuldkommen Enhed istand mellem Erkjendelsen og Gjenstandene. Den Form, som Hegel har opfundet, er en Form i eminent Forstand, den er en Form, som paa samme Tid er Indholdet; den er den argumenterende Tanke, som skrider frem ved sin egen Dialektik; den er en Methode, ifølge hvilken Kundskaben kommer af sig selv uden Formidling af Aanden, som han har sat paa Dør: derfor mangler ogsaa Aanden her; den er en Methode, som gaar ud fra Intet, som forudsætter Intet, og som frembringer Intet. Denne Revolution er en Revolution i Ord.
Der er godt Kjøb paa filosofiske Systemer i Tyskland; Hegel er neppe begravet, og allerede er der fremkommet to Forsøg paa at omskabe Filosofien, og kanske endnu flere, som jeg ikke kjender. Men om der findes Profeter, saa er der ikke mere Troende, og det er denne passive Modstand, som endelig engang maa gjøre Ende paa denne Leg.
Hegels Filosofi nærmer sig, lige indtil Udtrykkene, til den gamle Scholastik; Hegel har fornyet Striden mellem Nominalisterne og Realisterne. Ifølge ham ere Begreberne objektive og udgjøre Tingenes sande Væsen. Se dette er nu en anden Maade at omforme denne Filosofis sofistiske Methode paa. Ved saaledes at kanonisere de almindelige
