aldrig bør fjerne sig fra disse Almensætninger, hvis Clairobscur fremviser Gjenstandene kun i et Halvlys. Denne spekulative Fysiks Problem er at kaste Lys over Naturens Fænomener i alle deres Forhold, at demonstrere Verdensorganismen i dens Totalitet ved den rene Spekulation. Men eftersom man kan gjennemsøge det Tomme saa meget man vil, uden at det Fulde nogensinde fremkommer deraf, har det været en uundgaaelig Nødvendighed, at denne Lære forstenedes i faste Abstraktioner, i allegoriske Billeder, i underlige og bizarre Sammenligninger, og at den endelig udartede i en Formalisme uden Liv og uden Bevægelse. Aldrig har Nogen angrebet den dogmatiske Formalisme i Naturvidenskaberne mere hidsig, og aldrig har denne Formalisme traadt tydeligere frem end i de Skrifter, Lærens blinde Tilhængere have udgivet, hvor Naturens Kræfter, Tallene, de mathematiske Tegn ere personificerede eller rettere sagt lagt ud i regelmæssige Figurer for at danne Rubriker og repræsentere hver sin Del. — I Almindelighed er det de tyske Filosofers sørgelige Skjæbne at opdage sine Modstanderes Feil uden selv at kunne vogte sig for dem, fordi de ikke kunne befri sig fra den Illusion, som frembringer dem. — Saaledes f. Ex. repræsenterer Elektriciteten Forstanden, Blodet svarer til Vandet, Instinktet til Lyset, Kraniet til Diamanten. «Materien manifesterer sig i Vandet som det Indifferente, i Lyset som det Ideale, i Diamanten som det Reelle.»
For ikke lang Tid siden udkom i Frankrige en ny filosofisk Lære om Naturen; jeg tænker paa Azaïs’s Værk, der er noksaa underligt til at være fransk. Men hvorledes man end dømmer om dets Resultater, saa er dog Forskjellen mellem denne Bog og den tyske Filosofi temmelig stor, idet Forfatteren ikke gjør Fordring paa at forudsige Naturen. Han erklærer sig overalt for Iagttager,
