Side:Schweigaard - Ungdomsarbeider.djvu/254

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
241
OM DEN TYSKE FILOSOFI

der i de forskjellige Systemer en fælles Grundtanke eller en væsentlig Synsmaade, som tilhører dem alle lige meget? Er det muligt at tale om den tyske Filosofi i Almindelighed og i Modsætning til de fremmede Systemer? Tilsyneladende ere de Grændser, som Skille mellem de tyske Systemer, ikke til at komme over. Tilsyneladende er det ikke alene Resultaterne, Konsekventserne, Facit, de underordnede Spørgsmaal, hvis Uforenelighed fylder Aanderne med saa megen Splid; det skal være en Modsætning i selve de fundamentale Principer, som i Tyskland splitter de filosofiske Bestræbelser i denne Uendelighed af saakaldte Systemer, hvis nedrivende Tendentser have været de mest glimrende.

At dømme efter den ydre Stilling, hvori disse filosofiske Magter for Tiden befinde sig til hinanden, skulde man tro, at der ikke gives noget fælles Punkt, ud fra hvilket man skulde kunne — ikke gjenoprette Freden, men alene bringe den ene Part til Forstaaelse af den anden og til Enighed om den eneste mulige Vei, ad hvilken de kunne mødes og naa frem til hinanden. Dette er Grunden til, at den direkte og aabne Polemik mellem Systemerne, som forhen blomstrede saa frugtbart i den tyske Filosofi, for Tiden helt eller hovedsagelig er ophørt; det er nu alene leilighedsvis og indirekte, at Angreb ske, og netop derfor ere disse rigere paa Bitterhed end paa Bevisførelse. Det System er det mest moderne, som i Polemiken har udviklet til Fuldkommenhed den længe kjendte Methode: at imponere istedenfor at overbevise.

Hegelianerne betegne sine Modstanderes Lære ved Udtrykket Ikke-Viden; de lade, som om de ikke anerkjende deres Indvendingers Autoritet, Grundlag og Methode, fordi den blotte Omstændighed, at de ikke have antaget Hegelianernes Dogmer, dommer dem skyldige i Ikke-Viden, 16 — A. M. Schweigaard: Ungdomsarbeider.