Side:Schweigaard - Ungdomsarbeider.djvu/126

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
D

et Første man tænker paa, naar der tales om vor Bank, er dens Fond. Havde vi i 1816 faaet en Bank uden Fond og forresten med de samme Rettigheder og den samme Forpligtelse til at indløse Rigsbanksedler, som vor nærværende Bank, saa vilde de for Nationalvelstanden lammende Virkninger, som et ustadigt Pengevæsen har frembragt, for den største Del og meget snart været forebyggede. Det er Tilværelsen af Bankens Fond, som har foranlediget de fortsatte Misligheder i vort Seddelsystem, hvorover vi have saamegen Grund til at klage; de Onder, som dets Tilveiebringelse ved tvungne Bidrag har fremkaldt, sætte vi ud af Betragtning som uvæsentlige i Sammenligning med, hvad det har anstiftet, efter at det var tilveiebragt. Denne Paastand, at vor Banks Ulykke har sin Grund i, at den var funderet, at Bankens Fond, selv om det var faldet ned fra Himmelen, maatte have været bortvist, naar man havde kunnet forudse, hvad dets Besiddelse vilde lede til, klinger maaske noget paradox. At den Sølvmasse, hvis Sammenbringelse bragte Nationen til det Yderste, og hvis Paalæggelse ved Lov man kun fandt undskyldelig i en uafviselig Nødvendighed, ikke alene skulde have været unyttig, men i høi Grad skadelig for