Side:Sanskrit og Oldnorsk.djvu/5

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
FORORD.


Allerede en run Tid før Slutningen af forrige Aarhundrede erkjendte Englænderne Nødvendigheden af det gamle indiske Sprogs Stadium som Grundvold for Kjendskabet til de nyere Dialecter, der tales i den største Deel af Forindien, og dette Stadium havde derfor i England mange og ivrige Dyrkere førend Europas Fastland skjænkede det nogen anden Opmærksomhed, end den, Selskabet de propagande fide i religiøse Øiemed ydede det. Men i Løbet af de ældste tredive Aar har det Aar for Aar vundet flere Dyrkere; en Mængde Værker deri og derom ere udgivne, og talrige Lærestole for det ere oprettede, ikke alene ved særegne Skoler for orientalske Sprog, men ogsaa ved et stort Antal Høiskoler i Tydskland, Frankrig og fl. Lande; endog i Kjøbenhavn og Upsala har Sanskritsproget allerede i nogle Aar været doceret. Aarsagen til denne store Udbredelse ligger ikke alene i Literaturens Beskaffenhed, men ogsaa i Sprogets Rigdom, Uddannelse og Slægtskab med de fleste europæiske Sprog, baade de græsk-romaniske, de slaviske, de gothisk-germanske og de skandinaviske.

Der gives nemlig i ethvert Sprog, som har gjennemlevet Aartusinder, mangen Levning fra Oldtiden, som vanskeligen eller slet ikke lader sig forklare ved Hjælp af Sprogets eget Fond. Der er saart en enkeltstaaende Sprogform, som har vedligeholdt sig fra et forlængst forglemt System, snart enkeltstaaende Ord, hvis samtlige Slægtninger er bortdøde, og hvis Forhold til Sprogmassen forøvrigt er vanskeligt at tyde. Det er i saadanne Tilfælde, at det sammenlignende Sprogstudium er et uunderværligt Hjælpemiddel til et grundigt Kjendskab af det enkelte; og i denne Henseende har Sanskritsproget allerede kastet stort Lys over det græske og latinske Sprog, og har ud-