sikkring, ligesom det goth. skulan, der i flere af Grimm[1] anførte Exempler bruges som Oversættelse af det græske μέλλειν. Jeg kan hertil føie et Exempel af Oldengelsk, som jeg tilfældigviis har stødt paa i Metrical romances of the 13, 14, 15 centuries, by H. Weber, Vol. II, i Romancen, Richard coer de lion, hvor 129de Vers lyder saaledes:
when he her with eyen schal sen
naar han hende med Øine faaer see.
Dette dannes i Sanskrit ved at lægge til य, ja[2] til Roden og i de fleste Tilfælde forandre den foregaaende Rodvocal til ए, ê,[3]
| गेय, | gêja, what is to be sung og chaunted, af गै, gai, to sing; |
| चेय, | ćêja, to be gathered or collected, af चि, ći, to collect; |
| छेद्य, | ć῾êdja, to be cut or divided, af छिद्, ć῾id, to cut; |
| धेय, | d῾êja, to be held, af धा, ''d῾a, to haveM |
| चर्य, | ćarja, to be gone (in or by), af चर्, ćar, to go. |
Hermed stemmer en Ordform i Oldnorsk, der betragtes som Adjectiv, paa en mærkværdig Maade overeens. Den bestaaer i at bruge Verbalroden med en liden Vocalforandring, (oftest til æ, ɶ, ei, ey) for at betegne hvad der kan eller bør skee (baade activisk og passivisk), f. Ex. dræpr, som kan eller bør dræbes, af drepa; fær, som kan befares, af fara; fleygr, som kan flyve, af sliuga; sæte, som kan taales, = सह्य, sahja, to be born, to be suffered, forudsætter en Rod, svarende til सह्, sah, to bear to endure, ell. सुह्, suh, tolerare, sustinere (Westergaard); væn, skjøn, elskværdig, forudsætter en Rod, svarende til sanskr. vên, der ifølge Lassen[4] f. Ex. betyder favere, amare (unna?).
Naar man derhos seer Former som नेन्य, nênja, taking or obtaining frequently, af णी, ṇî, to obtain, to frequent erfares, at Formen i Sanskrit ogsaa kan betegne
activt Forhold, ligesom næmr, som let kan tage, nem, skarpsindig.
