Side:Sanskrit og Oldnorsk.djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

foran Personalendelserne, og det mærkeligste er, at det næsten udelukkende er i de samme Former i begge Sprog. Rask har saaledes under 1ste Conj. 3die Classe henført de Verba, som i Præs., Ind., Conj., Imperat. Inf. og Part. indskyde j foran alle de Endelser, der begynde med a og u. I Sanskrit henføres til 2de Classe de Verba, som indskyde य, ja og til 10de Cl. de, som indskyde अय, aja, foran Personalendelserne i Præs. Ind., Potentialis (der omtrent svarer til Conj.), Imperfat. og Part. (den 10de ogsaa i Inf.) (samt desuden i Præt. augmentatum uniforme, Imperf.) En Sammenstilling vil vise Analogien tydeligere. Vælge vi Ordene शुच्, s̓uć, af 4de Cl., चुर्, ćur, at stjæle, af 10de Cl., og i Oldn. telja, at tælle, af 1ste Conj. 3die Cl., saa ere Formerne:

Præs. Indic. 1. P. Pl. शुच्यामस्, s̓ućjámas. चोरयामस्, ćorajâmas = teljum.
Conj. (og Potent.) 1 P. Sing. शुच्येयम, lućjéjam. चोरयेयम, ćorajêjam = telja.
Imperat. 1 P. Pl. शुच्याम, s̓ućjâma. चोरयाम, ćorajâma = teljum.
Particip. शुच्यत्, contr. for चोरयत्, contr. for teljandi.
शुच्यन्त्, s̓ućjant. चोरयन्त्, ćorajant
Infinitiv. चोरयितुम्, ćorajitum = telja.

De Verba, som i Oldn. antage denne Flexion, have forstørstedelen causativ Betydning, og svare i denne Henseende til lignende Verba i Sanskrit, hvor Causalia dannes ligesom Verba af 10de Classe, ved at sætte aj eller aja til Roden, og kun skille sig fra de sidstnævnte derved, at de beholde dette Tillæg i flere Former end Verba af 10de Cl.

En lignende Analogie finde vi ved Brugen af u, der forekommer i adskillige oldn. Verba imellem Rodvocalen og sidste Consonant, saasom i binda, vinda, stinga, men bortfalder i Imperf. batt, vatt, stakk. Hertil svarer Sanskrit den 7de Verbalclasse, hvis Kjendemærke er, at indskyde n foran sidste Rodconsonant, just i de samme Former, hvor det forekommer i de nysnævnte oldn. Verba, men ikke i Aorist. (Præt. augm. multif.) heller ikke i Perf. (Præt. reduplicatum). Men sammenligne følgende Former af भिद्, b῾id, at kløve, og af binda, at binde.

Sanskr. Oldn.
Præs. Ind. 1 P. Pl. भिन्दमस्, b῾indmas = bindum.
Coj. (og Potent.) 1 P. Sing. भिन्द्याम्, b῾indjâm = bindim.
Imperat. 2 P. Sing. भिन्द्धि, b῾indd῾i = bind.
Particip. भिन्दत् contr. for = bindandi.
भिन्दन्त् b῾indant