steder f. eks. i de gamle italienske handelsrepubliker, Holland, Spanien. Han finder den ogsaa i England, og endog i de Forenede stater, mener han, har middelstanden trods landets overflødige rigdom paa jord allerede fremdrevet en kunstig udvikling, som har meget lighed med den, gamle kultursamfund lettere er udsat for. Der er indført høi indførselstold og kan derfor bydes høi arbeidsløn. Men da dette alene ikke kunde afholde arbeiderne fra at skaffe sig jord, har middelstanden kjøbt op uhyre landstrækninger og holdt priserne paa jord i veiret, og samtidig har den holdt kornpriserne nede ved at drive agerbrug i stor maalestok med maskiner. Paa denne maade er der opstaaet en fabrikindustri og en talrig arbeiderstand, uagtet der endnu ikke er dannet nogen. bondestand, som staar i rimeligt forhold til landets udstrækning.
Samfundet og staten er to forskjellige magter, skjønt de kun er forskjellige former for et og det samme. De har forskjellige interesser og opgaver. I samfundet hersker egoismen. De tre befolkningslag fægter hver for sig. Middelstanden søger at undertrykke arbeiderne og tilintetgjøre jordeierne; og de andre stræver, saa godt de kan, for sine interesser. Derfor er nationalforsamlingerne, som fremgaar af folkevalg, blot repræsentanter for særlige interesser, og kun naar hvert befolkningslag var lige sterkt repræsenteret i dem, blev der ærlig kamp mellem interesserne, saa de forskjellige ønsker og krav kunde afveies mod hverandre. Andre opgaver har staten. Den skal varetage alle klassers interesser og tillige de kommende slegters. Den faar paase, at ikke det ene befolkningslag ødelægger det andet til skade for dem alle og for fremtiden. I vor tid er det, hvorpaa det mest gjælder, at regjeringerne har sin opmerksomhed henvendt, bondestandens bevarelse i de lande, hvor det endnu er tid dertil.
Ulrik Sverdrup.
Henry George's økonomiske theori.
Ad rent økonomisk vei lader samfundets
økonomiske status sig ikke afgjørende
ophjælpe.
Georg Brandes: „Ferdinand Lasalle.“
Medens alle socialister, som man ved, ser fattigdommens hovedaarsag i den private eiendomsret til produktionsmidlerne, til alt det, der i statsøkonomien sammenfattes under fællesbenævnelsen: kapital, og bekymrer sig forholdsvis lidet om den i virkeligheden: mindst ligesaa vigtige private eiendomsret til jorden, har den bekjendte amerikaner, Henry George, derimod slet ikke øie for noget andet. Den private eiendomsret til jorden opstilles i hans
