3
Ligesom kristendommen er opstaaet ved en revolution paa jødedommens
grund, saaledes er buddhismen opstaaet ved en revolution i
Hindostan, brahmanismens ældgamle hjemland. Fra brahmanismen
har buddhismen taget med sig mange af sine grundforestillinger, saaledes
læren om sjælevandringen. Uden at man véd dette, at buddhismen
hviler paa troen paa sjælevandringen, kan slet intet af denne
religion forstaaes.
Os, som er vante til en anden opfatning, berører det ofte i høi grad besynderligt, ja ligetil komisk, at læse de buddhistiske hellige historier. Hvad siger De for eksempel om følgende:
„En fisker, indbygger af landsbyen Paudarupa nær ved byen Savathi,[1] gik til byen og fandt paa veien ved bredden af Akiravatifloden nogle skildpaddeeg. Han tog disse med sig til en vens hus i byen Savathi, kogte dem og spiste dem alle paa et nær, som han gav sin vens datter at spise. Fra den tid af vilde pigen ikke spise nogen anden slags mad, men levede af hønseeg, som hendes moder pleiede at koge for hende. Senere, ansporet af sin begjærlighed, begyndte pigen at koge dem egenhændig og spise dem hver dag.
Hønen, som saa, at pigen spiste det eg, som hun daglig lagde, bar nag til hende og bad, at hun i sin næste tilværelse maatte blive en varulv og spise op pigens afkom.
Da hønen døde, blev hun en kat i det samme hus, og pigen blev efter sin død en høne i sin moders hus. Hvergang hønen lagde eg, kom katten, som bar nag til hende og var hendes fiende, og spiste dem op. Da dette var skeet flere gange, bad hønen, at hun i sin fremtidige tilværelse maatte fortære katten og alt dens afkom. Da pigen døde og forlod sin høneskikkelse, blev hun en leopard og da katten døde, blev den en hjort. Hjorten fødte en unge, og leoparden, som bar nag til den, spiste dem begge op. Paa denne maade vedblev de afvekslende at fortære hinanden i løbet af fem hundrede tilværelser.
I deres allersidste tilværelse blev den ene en Biluma[2], og den
- ↑ Blandt Østens folk synes forfatterne at være ligesaa ængstelig paapasselige ved stedsangivelser, som de er letsindig ligegyldige for enhver tidsbestemmelse, naar det gjælder historiske begivenheder.
- ↑ En kvindelig Bilu, en slags varulv.
kilder. De er: Max Müller, Chips from a German Workshop; Captain Rogers Buddhayskha’s Parables; Samuel Beal, Fo-Sho-Hing-Tsan-King. A. Bastian, Der Buddhismus in seiner Psychologie; E. Senart, Un Roi de l’tude (Revue des deux Mondes, 1889, samt Bastian: die Völker des östlichen Asien.
