49.
Der smil af Ungdoms Daarligheder!
Skue ynksom paa de Uslinger,
Der troe: de og har opnaaet Hæder
Fordi de eyer Skillinger,
Som Enkers Suk, Fortrængtes Sved
Og Uskylds-Taarer klæber ved.
50.
Mens du paa stolte Ledaal nyder
Sød Løn for Flid, for Pligt, for Dyd,
Sig Venskab, Uskyld, Armod fryder
Og toner ud i Jubellyd:
Han gav os Raad og Trøst og Brød;
Velsignet Dag, da han blev fød!
En drøm.
— — — — — Jeg drømmer om et straalende, uendeligt væld af lys. Det blænder mig ikke; begjærlig drikker mine øine deraf, som kunde aldrig deres tørst blive slukket. Ustanselig strømmer det ind paa mig, fylder mig, og min sjæl og mit legeme opløses i dette lys, indtil jeg helt er bleven ét med det i al dets straalende herlighed.
Saa samler det sig, blir fjernere, og jeg har sydens himmel over. mig. Jeg er paa Rivieraens strand. Foran mig ruller havet glittrende i solen. Ind mod mig vælter det de blaa bølger, gyldenryggede, med blink som af tusen diamanter i toppenes hvide skum jager de mod stranden i tætte rækker. Jeg skjelner dem nærmest inde, en for en hastig kommende, langt ude trænger de paa i et talløst, blinkende mylder, men yderst henne i horisontens rand flyder de frem som en skinnende strøm af smeltet guld. Og henover det blaat fremrullende, glittrende hav suser søvinden mig imøde; den vifter mig kjølig i ansigtet og mine lunger fyldes af dens friske, salte aande.
Jeg føler, hvorledes min sjæl aabner sig for al denne skjønhed, og der vælder ind over mig en stor, lys glæde, en uhyre fryd, der synger i mit indre som med et kor af tusen stemmer.
