Side:Samtiden 1891.djvu/328

16.
Nær var forglemt at nævnes Terter,
Dem af Pruneller komme ey —
/: De volde samme Støy som Ærter :/
Men Æble-, Mandel-, Butter Dey —
Paa Bordets Midte sees at staae
En stor med Udskrift: G: S: K:

17.
Tilgiv! Jeg viger lidt tilbage:
Da Stegen kom, man Glasset toeg:
Og sat det op til fitted Hage
Og det just need i Halsen sloeg
Da Værten med et vældig Vraal.
Udraabte: Hr. Agentens Skaal!

18.
Væl havde han betænkt en Tale
Meer Ord om ikke Tanke-rig,
Som Dagens Høytid skulde male,
Men just da Tiden viiste sig,
Han mindtes ey Begyndelsen,
Dog kom han vel fra Meningen.

19.
Foruden den blev Skaaler flere
Uddrukne, efter Værtens Ord,
For baade fierne og for nære,
Saa og for den: Med Haand paa Bord,
Jo! tro mig: Værten har det slemt!
En vigtig Skaal kan let blie glemt.

20.
Naar Bogstav-Terten var fortæret,
Tre Snese Flasker heed-Viin tømt,
Tilfredshed over alt erklæret,
Og Mad og Drikke nok berømt,
Man drak tilsidst enstemmige:
Til skyldigste Taksigelse!

21.
Som ind saa ud Tilbagetoget
I største Orden for sig gik.
Man syntes som man feylte noget,
Til hver sex Kopper Kaffe fik. —
Fem Damer, som fik lidt Vapeurs,
Saa sagte listed sig til Dørs.