pleiede hendes venner at sige, som en slyngplante, men det var slyngplanten, som gav ham kraft og holdt ham oppe i alle hans kampe og bestræbelser.
Et saadant liv kan kaldes uinteressant, uden spænding og uden triumfer i samfundet. Dette stilfærdige par gjorde dag ud og dag ind sin pligt i den. landsby, som havde været deres forfædres hjem. De var ikke paa reiser og fik se fjerne byer. De kjendte neppe den nydelse, som betragtningen af store kunstverker giver. Hvad vi kalder selskabsliv eksisterede ikke for dem. Intet theater, ingen koncerter, ingen middager, ingen baller. Naturen alene tilfredsstillede deres trang til beundring, og religionen hævede deres sjæle til den sublimeste lykke. Mangen deilig maaneskinsnat gik de sammen i rolig betragtning af naturen og den store aand, som lever og virker i den. De kjendte godt til den charme, som kommer fra at se guddommens nærværelse i alle ting, i aftenens bløde luftning, i løvets hvisken, i maanens sølverne straaler, og fremfor alt i den dybe, tause glans fra to elskende øme. Hver morgen og hver aften holdt den lykkelige hustru bøn sammen med sin mand, og senere i livet ledede hun husandagten for sine børn og sine tjenere. Da tilslut hendes helbred begyndte at svigte hende, var hun straks villig til at gaa bort, skjønt hun var ung og lykkelig. Hun klagede kun lidet paa sin sygeseng, og hendes eneste frygt var, at hun skulde forstyrre sin mands søvn og berøve ham den hvile, han trængte saa haardt. Hun vaagede og bad, og da enden kom, mumlede hun rolig: „Dayâmaya“ (O du albarmhjertige!) Saaledes gik hun bort, en sand barnehustru, ren som et barn og hengiven som en hustru.
F. Max Müller.
Kristiania theater 1890—91.
Kristiania theater har i sæsonen 1890—91 givet den fine, statsunderstøttede scene med det rige klassiske repertoire, det store publikum og — de mange privattheatre til at holde mængden å jour med nyhedernes gros. Det er næsten ti aar, siden vi sidst havde saa faa nyheder i en sæson, uagtet antallet af spilleaftener og vel ogsaa personalet er forøget. Syv nyheder ialt forundtes os iaar, færre end paa det kgl. theater i Kjøbenhavn, færre endog end paa Théatre Français.
Ulykkeligvis er Kristiania theater ikke den fine, statsunderstøttede scene o. s. v., og der er fremfor alt ingen andre theatre i byen.
