os muligheden, af hvad vi mener med kjærlighed mellem mand og kvinde, hos børn i ti- eller tolvaarsalderen. Men naturen er vidunderlig mild, selv mod dem, der synes os at være døv for dens tydeligste vink. Der er noget saadant som erotisk hengivenhed selv blandt børn, og netop det, at lidenskaben her er ganske udenfor, omgiver disse forhold med en ynde, som er ukjendt senere i livet. Naar nu, hvad vi erfarer af nogle af vore største mænds biografier, den slags barneforelskelser ikke er uhørte blandt os selv, hvorfor skal vi da være saa vantro ligeoverfor muligheden af en ren kjærlighed mellem børn under Indiens varmere himmel? De, som har levet meget mellem smaabørn, kjender den kjærlighedens henrykkelse, hvormed nogle af dem hænger ved sine mødre, søstre eller brødre, eller et eller andet smukt barn blandt sine bekjendte. Der kan udentvil være børn, som er istand til den mest brændende hengivenhed, af og til ikke ublandet med bitter jalousi. Og saa maa vi huske paa, at i Indien koncentreres en ung piges hengivenhed fra begyndelsen af mod en eneste gjenstand, uden at spredes og uden at narres ved tidlige skuffelser. En egtemand antages, selv om han bare er en gut, af den unge brud, som vi har at antage forældre, søstre og brødre. Hvorledes det nu gaar, saa er han hendes for dette liv og det næste. Himlen har villet det saa. En egtemand blir ikke valgt, han blir givet, og at afslaa en saadan gave synes dem ligesaa unaturlig, som det vilde synes os at ville fornegte forældre og søskende. Indfødte, som idetheletaget indlader sig paa at tale om sit hjertes mysterier, taler med henrykkelse om sin barndoms og barnlige kjærligheds dage som den mest velsignede tid af hele sit liv.
Det er vanskelig at løfte paa det slør, der dækker over al den lykke, og utvilsomt ogsaa over al den elendighed, som findes i en hindufamilie. Det er rent undtagelsesvis, at dette slør fjernes, saa vi kan faa indblik i et egteskabeligt livs helligdom. Et saadant tilfælde indtraf for ikke længe siden ved Srimati Soudamini Ray's død; hun var gift med Babu Kedar Nath Ray, et af de mest fremragende medlemmer af Brahmo Samâj. Men lad os ikke bryde os om disse lange og klodsede navne, de kan skjule menneskegjæle, der er ligesaa enkle, rene og brave som nogen af dem, vi kjender under navne, der er os mere fortrolige. Lad os kalde hende Srimati, som betyder den velsignede, eller Soudamini, som betyder lynglimt, og lad os høre, hvilket straalende lys hun kastede om sig paa sin korte løbebane, og hvilken velsignelse hun var for sin mand baade som barn, som ung pige og som moden kvinde. Hun var født 1858 i landsbyen Matla i Daccadistriktet. Jeg citerer hovedsagelig efter meddelelser, der
