24
mathematik. I den lavere mathematik tænkes der blot paa enkelte, løsrevne tilfælder, — hvad er værdi af den ubekjendte i det og det bestemte tilfælde? I den høiere mathematiske tænkning arbeider man derimod stadig med uendeligheden, enhver ligning er der et udtryk ikke for en bestemt værdi, men for en uendelighed af variationer.
Naar A fortæller B, at C er død, saa udraaber B: „Hvor sørgeligt!“ Men i virkeligheden tænker han ved sig selv: „Hvad rager det mig! Han hører ikke til min familie.“ Og fordi han blot ser tilfældet i sin løsrevne enkelthed, kommer der ingen tanker ud af den ting.
Havde det indiske samfund paa Buddhas tid været velsignet med den moderne europæiske civilisation, saa vilde den unge prins uden tvil have fundet nok af trøstere. Maaske vilde en af selve hans majestæts ministre have opfrisket nogle af sine radikale ungdomsfantasier for at bringe prinsen tilbage til et lysere livssyn. Med hensyn til sygdommene vilde han have sagt, saa er den tid vistnok ikke saa særdeles fjern, da menneskene vil være fuldkomne herrer over dem. Sygdommene kommer af bakterier. Naar vor civilisation og vor mikroskopi har gjort endnu nogle fremskridt, saa faar vi istand et aars almindelig verdenskarantæne, og de sidste bakterier vil for evige tider blive nedsyltede i sølvnitrat, sublimat og karbolsyre. Og alderdommen, — ja, naar man ikke er syg, saa kan man have det noksaa gemytlig, fordi om man er gammel. Og desuden, — skulde man blive kjed af det, saa har man jo elektriciteten — en letvindt dødsmaade. Og døden, den kan man rigtignok ikke undgaa; men man faar finde sig i det uundgaaelige, og desuden siger Nietzsche, at den aarsagsknude, hvori vi er slynget ind, vil vende tilbage og frembringe os paany.
Se saaledes vilde man i vore dage søge at henveire Buddhas sorger. Men jeg er bange for, at saadan moderne tale ligeoverfor et menneske med Buddhas aand vilde have vist sig end mere frugtesløs end kong Sudhodanas festsmykkede haver og de tusen syngende og dansende piger.
Jeg er bange for, at han vilde svare den moderne mand med omtrent følgende ord fra Dhamapada![1]
„En daare, som véd sin daarskab, er ialfald vis forsaavidt. Men en daare, som tror sig vis, han kaldes i sandhed en daare.“
„Om en daare er sammen med en vis mand hele sit liv, saa vil
- ↑ „Veien til dyden“, — en af buddhismens hellige bøger indeholdende 423 vers, som siges at være Buddhas egne ord.
