egteskaber, der er grundede paa de samme principer som Posdnitscheffs, rystes af mange storme uden at gaa tilgrunde og naar paa en ganske normal maade til enden af et langt samliv, som baade mand og kone, alt ialt, har fundet taalelig. Og letvindte mennesker mener, at mere behøves der ikke,
Men Tolstoi er ikke noget letvindt menneske; med sin ubønhørlige logik dømmer han, at disse egteskaber, der ikke er sig sine egne feil bevidst, og som hyggelig slaar sig til ro med sin uværdighed, at de ér de værste; naar. Posdnitscheff blev morder, saa er det netop, fordi han har en mindre fordærvet og mere fintfølende natur end de andre. Tolstoi vil forfølge det onde lige md i dets rødder, vil opsøge det under det hæderlige, fredelige borgerlige ydre, som det ofte skjuler sig under. Selv om det onde ikke altid faar udslag i voldsomme skandaler, saa er det dog altid latent i vort samfund; man maa ikke lade sig skuffe af uskyldige miner, men bekjæmpe og udelukke det overalt. Naar der er koppeepidemi, venter man ikke med at vaccionere sig, til man er angreben.
Paa samme maade kan. ikke moralisten ligeoverfor det onde, som er udbredt over jorden, nøie sig med at pleie de akutte tilfælde, han kommer over; han maa ogsaa søge forbyggende midler, botemidler, som ikke blot tilintetgjør fiendens ytringer, men ogsaa fienden selv.
Og dette er Tolstois hovedformaal; fri for dilettantens frivole nysgjerrighed, — uden interesse for metafysik, der for at bruge et billede af ham selv, hindrer mølleren i at interéssere sig for sin mølle bare for at tænke paa elven; opmerksom påa en eneste ting: livet — retter han hele sin anstrengelse paa at optage og forme regler for, hvorledes man skal leve. Og den moral, han saaledes opbygger, er kanske. yderliggaaende, ligesom hans iagttagelse af det onde, men den er udelukkende praktisk og saa lidet sammensat, saa, simpel som mulig. Saa simpel, at den neppe danner noget system, men lader sig samle. i nogle faa forskrifter, der kan resumeres i et paa linjer:
Det onde kan aldrig frembringe det gode, derfor skal man ikke modstaa den onde, hvilke hans fordringer og krav ender. Kristi ord, der befaler at vende den venstre kind til, naar en har slaaet dig paa den høiere, maa tages i al sm strenghed. Kun den ubetingede lydighed mod dette bud. kan føre mennesker, individer som samfund, md paa frelsens vei. De blir da nødte til at ofre hele sin nuværende organisation, eiendomme, domstole, stat, armé, men disse institutioner, der er grundede ved magt, har kun den virkning, at de tjener til at vedligeholde den krigstilstand, som vi maa fjerne, hvis vi vil leve i overensstemmelse med kristendommen. Hertil kan vi kun naa ved.
