15
punkt, naar han mener, at man ikke har lov til at benegte sandheden af almindelig antagne historiske overleveringer, saafremt man ikke har klare og greie grunde for sin benegtelse. Enhver kan se, at et fossil er en sten, men vi ved, at denne sten har ikke faaet sin eiendommelige form ved tilfældets lunefulde spil, men ved en virkelig organisme, som engang har levet. Og at rekonstruere de historiske fossiler, at vise os, hvorledes de har seet ud, da de var levende, det er historikerens vanskelige opgave, som det ofte er umuligt for ham at udføre med fuld paalidelighed.
At Buddha har været til, faar vi altsaa indrømme. Men at han sprang ud af Mayas høire side og blev indviet til konge ved vandstraaler fra selve himmelen o. s. v. det faar vi ærbødigst faa lov til at kalde uhistorisk, tiltrods for, at det staar i den hellige kinesiske bog Fo—Sho—Hing—Tsan—King, som blev oversat fra Sanskrit af den indiske prest Dharmanraksha i aaret 420, og til trods for, at det har været troet i et par tusen aar og endnu troes af henimod en trediedel af menneskeheden.[1]
Men saa meget faar staa fast, at der ikke senere end det 5te aarhundrede før Kristus levede en konge ved navn Suddhodana, hørende til Sakya familien af stammen Gautama. Hans rige bar samme navn som hans hovedstad, Kapilavastu, og var beliggende ved foden af bjergene i Nepal, i nord for det nuværende Oude. Hans dronning hed Mayadevi (eller Maya), og behøver vi at sige, bemerker Max Müller, at hun var lige saa skjøn, som han var mægtig og retfærdig? Nok er det, dette kongelige par havde en søn, som hed Siddhartha, hvilket betyder den forønskede eller den, ved hvem ønsket bliver opfyldt (smlgn. det franske navn Désiré.) Og denne Siddhartha var det, som senere i sit liv blev kaldet Buddha. Buddha er forresten et adjektiv, et tilnavn, og betyder den oplyste, ligesom Christos paa græsk staar med den bestemte artikel og betyder den salvede, og ligesom Mohammed betyder den ventede.
Som gut var Buddha meget flittig og viste sig i besiddelse af store evner, og snart kunde han mere, end hans lærere kunde lære ham. Han vilde ikke deltage i sine kammeraters lege og følte sig aldrig saa lykkelig, som naar han kunde sidde alene fortabt i betragtninger paa et skyggefuldt sted i skoven. Kongen fandt det nødvendigt at forebygge, at han blev en drømmer, og besluttede sig straks
- ↑ Om de forskjellige religionsbekjendere opgaves omkr. 1860 følgende tal: 31,2 % af menneskeheden er buddhister, 30,7 % kristne, 15,7 % muhamedanere, 13,4 % brahmanister, 8,7 % „hedninger“ og 0,3 % jøder.
