hundrede opførelser. I januar har det med held tjenstgjort som lørdagsfolkeforestilling.
Den 2den januar, den norske scenekunsts 40de fødselsdag, feiredes ikke, fordi den eneste gjenlevende jubilar, Johannes Brun, ikke kunde optræde. Hr. Brun har desværre atter i snart to maaneder været sygmeldt.
Den 8de januar havde fru Gundersen været skuespillerinde og medlem af Kristiania theater i 40 aar. Festlighederne opsattes til sommerens benefice, men fruen fik dog ved sin optræden i Sigurd jorsalfar forskud i laurbærkrans, orkestertouche og fremkaldelser. Fru Gundersen blir neppe nogensinde saa gammel som Ristori; ingen tænker paa at tælle hendes aar, naar hun i stolt skjønhed skrider frem i gildehallen hos Eystein og Sigurd jorsalfar.
Den 10de januar. Sardous og Deslandes treakts lystspil Svigermor gjør ikke samme lykke i Kristiania som paa Gymnase i Paris. Hovedaarsag: frøken Reimers's kloge tænksomhed kunde ikke omskabes til svigermors lerkefuglevæsen, der, naar det søger at gjøre nytte, gjør ugreje. Et blad udtalte, at rollen vilde været noget for fru Wolf i hendes yngre dage; fru Wolf kunde mageligt have været en forførerisk svigermor endnu; der vilde ialfald staaet en elskværdig støi af hende, som rigtig for alvor vilde have gjort den nu noksaa beherskede svigersøn (hr. Bjørnson) hovedet rigtig kruset. Aftenens triumf tilfaldt Reimers, der spillede henrivende forkjølet og ved sine atisch endog fik Bjørnson til at le i en traurig scene; den slags triumfer indregistreres af alle theaterkritikere blandt de sjeldneste.
Den 16de Januar. Den første opførelse af Gunnar Heibergs fireakts skuespil Kong Midas — paa det kongelige theater i Kjøbenhavn.
Den 17de januar. Gjenoptagelse af Hærmændene paa Helgeland med Hans Brun som Gunnar Herse i den sygmeldte Hammers sted. Stykket hemmedes længe i sin sukces af theatrets danskhed, men er nu kun med korte mellemrum ude af repertoiret.
Den 27de januar. For første gang i ny indstudering Shakespeares femakts lystspil Helligtrekongersaften med musik af Catharinus Elling. Med utheaterhistorisk overmod fornegtes de tidligere opførelser i to forskjellige bearbeidelser, der nemlig ikke tælles med paa plakaten. Stykket kaldtes før Viola, og i den første bearbeidelse af Deinhardtstein, gaves de to saa eventyrligt lige søskende, Viola og Sebastian, af en og samme skuespillerinde, hos os i 1860 af fru Gundersen. Den anden bearbeidelse, som benyttedes i 1861, var af salig Sille Beyer, hvis omkalfatringer af Shakespeare har gjort hende berømtere — herostratisk berømt — end mange digtere. Sille Beyer var født i Kjøbemhavn 1803 og døde sammesteds ugift i 1861. Overskou er slem mod
